Mit udgangspunkt var at lave 2 gulvtæpper og derved afprøve forskellige teknikker, knytte, evt. strikke, væve o.l.
En anden del af udfordringen bestod i at bruge utraditionelle materialer, så som plast, aviser eller stof.
Jeg havde fået lovning på at låne en stor væv, som desværre viste sig at være ødelagt, dermed røg ideen om at væve med avispapir (som skulle have været kørt igennem en makulator)
Så fik jeg ideen om at købe rundstokke og forøge at strikke mit gulvtæppe i overdimensioneret stil. Hertil tænkte jeg at jeg ville købe strik/ ledninger eller andet atypisk materiale, men prisen på strik/ snor og ledninger i metermål er svimlende, så det opgav jeg.
Tilbage var nu kun plast, som jeg IKKE fik lov at køre igennem en makulator, men tiden gik og jeg blev stædig. Så klippede jeg da bare SELV strimler af plastposer ud, men ak de blev jo ikke ens…
Jeg indkøbte så et skridsikkert gummi underlag/ bademåtte? med huller i, som skulle fungere som den del hvorpå materialet skulle fæstnes eller knyttes.
Min motivation for opgaven bestod i at være eksperimenterende og forhåbentlig komme frem til et godt resultat.
Så langt så godt…
Jeg fandt en rulle gaffatape, som siges at kunne bruges hvor som helst. Altså klippede jeg lange stykker af, foldede dem på midten så lim siden blev lukket af og klippede dem i små strimler.
Strimlerne bøjede jeg og hev og sled dem igennem hullerne i måtten og trak dem igennem løkken og strammede til, så de blev til gaffa frynser der strittede opad. Jamen det så lovende ud og jeg var endelig i gang!!
Men efter en uge svandt motivationen ind, for arbejdet var utrolig hård ved hypermobile fingre og det tog alt for længe at føre strimlerne gennem hullerne ( faktisk nogen gange 5 min. For at lave en enkel løk. og det endte da også med at jeg fik følelses forstyrrelser i begge hænder og stadig har det den dag i dag.
Tak for kaffe…
Efter flere angrebsforsøg, med forskelligt materiale, f.eks. karklude klippet i strimler og trukket igennem hullerne ved hjælp af et tæppe-knytning-værktøj ( en slags hæklenål med en modhage som kan trække strimlen gennem hullet) prøvede jeg et mere blødt materiale, men måtte indse at jeg ALDRIG når at blive færdig med at stoppe tusind huller med karkluds strimler.
Konklusion:
Når du planlægger en aktivitet/ projekt til en målgruppe så husk:
- Der kan være langt fra teori til praksis!
- Har brugerne evt. en fysisk funktionsnedsættelse som der skal tages højde for, så de undervejs ikke påføres unødvendig ubehag, hypermobilitet kan blive et problem i en længerevarende kreativ proces, hvor leddene overanstrenges.
- Husk at være realistisk i omfanget af projektet når du bliver grebet af motivationen.
Altså måtte jeg tænke om ved helt at slippe fin motorik udfordringen og gå i modsatte grøft.
Jeg har huset fuld af lærreder i alle størrelser, så det nye projekt bestod af følgende:
2 stk. lærreder på 2m. x 1,5 m.
Skuresvampe
Akrylmaling sort / grå / hvid
Vand.
Motivet skulle være en himmel med forskellige mørke skylag.
Med en blyant tegnede jeg ca. omrids på mit motiv.
Så brugte jeg den våde skuresvamp til at dyppe i malingen og startede med at duppe malingen på lærredet. Nogle steder ventede jeg til malingen var tør, inden jeg gik i gang igen med et nyt lag, andre steder arbejdede jeg vådt i vådt.
Når skuresvampen laver kantede mærker efter ”dupperiet” så fortsæt med at duppe på det sted for at jævne farven ud. Brug evt. vand til hjælp.
Metoden gør at der fremkommer effekter som man ikke kan styre, men som man får foræret i processen, hvilket jeg syntes er meget spændende. Ved at duppe får man en nemmere overgang fra lys til mørk og omvendt da farven ved hjælp af vand fader ud og bliver lysere og mere transparent.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar