Biotop

Biotop 3
Jeg har sommeren over forsøgt at finde tegn på at ”vores” flagermus Ib lever i de høje træer i haven, desværre uden held. Forsøg på at fotografere ham, er også slået fejl. Ud fra mine observationer, går jeg ud fra at det er den samme flagermus der år efter år kredser rundt i haven om aftenen, den har samme ritualer og tilholdssteder. I sommers fik den selskab af en anden flagermus som for en tid fløj sammen med Ib. Trods det at den fra naturens side er sky, kom den frem hver aften selv om vi sad på terrassen og dermed kun var få meter fra den. Her lidt info om flagermus:
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Pattedyr/Flagermus/Pub_flagermus.htm
Mit andet mål var at få afklaret om hvorvidt der var træhvepse eller gedehamse i biotopen. Da vi flyttede herud på landet, fandt jeg det første år et kæmpe insekt i poolen, som næsten skræmte livet af mig. Som jeg husker det, var insektet ca. 5 cm lang, gul og sortstribet samt havde en brod på ca. 2,5 cm. I sommer kom min kat ind i huset med et eksemplar i levende tilstand…men ikke længe efter var insektet fanget og er nu gemt. Denne udgave er brun og et billede ligger på min blog. Jeg formoder at det er en træhveps.

Til at starte med var jeg meget ambitiøs, jeg ville gerne opdage noget nyt, helst en hel ny art som ingen vidste fandtes. Det er så ikke sket endnu, i stedet for fik jeg øje på de planter som jeg tog for givet og som umiddelbart ikke havde min interesse, UKRUDT!

F.eks. findes der faktisk over 1000 forskellige arter mælkebøtter! Dog ikke så mange i Danmark.

For en amatør kan de være svære at artsbestemme, da mange ligger meget tæt op ad hinanden hvad takker i bladene angår.



Almindelig mælkebøtte (Taraxacum officinale).

Den her slags er en af de oftest forekommende arter i Danmark.


Biotop 4

- økologisk
- kulturhistorisk
- miljømæssig
- motorisk- sundhedsmæssige vinkler:

Økologisk:
Med fokus på miljøet, genbrug og kredsløb, har jeg i efteråret valgt at lave en kompostbunke i min biotop. Frem for at køre mine rådne æbler og pærer på genbrugspladsen har jeg valgt at samle dem i en kompostbunke. På grund af is og sne har jeg ikke kunne følge en økologiske proces i bunken, andet end jeg har set fuglene nyde godt af den vinteren over.
Selv idag er bunken stadig frosset til, billederne for oven viser hvad der gemmer sig,der er intet liv at se endnu.....

For nyligt fik jeg postomdelt info om genbrug ( som ikke var trykt på miljøvenligt papir!) fremover ændres renovations afhentning til hver 14 frem for hver uge, borgerne opfordres og tilbydes køb af en kompostbeholder, samt det at sortere deres affald endnu mere for at mindske mængden af affald og dermed værne om miljøet ved at genanvende det der kan genanvendes.
Desuden så jeg så en udsendelse i tv og problematikken i genbrug. Plast og andre materialer mister meget af deres værdi under genanvendelsesprocessen og kan herefter kun anvendes til et begrænset udvalg af et ” nyt” produkt. Forskere arbejder på grundlæggende at ændre på sammensætningen af f.eks. plast, således at materialet ved genbrugsprocessen øger sine muligheder for ny funktionsfremstilling. I mellemtiden kan vi hver især gøre en forskel ved selv at udnytte de muligheder vi har, bl.a. ved at oprette en kompostbunke.
Dette kunne være et udmærket tiltag for institutioner af enhver art. For inddragelse af børn og unge i en aktivitet, kunne man vælge at tage udgangspunkt i deres madpakker f.eks.
Man kunne anskaffe sig nogle brædder og selv tømre en kompostbeholder sammen med børnene, men være obs på at den er bygget med låg og ellers overholder reglerne for at den ikke tiltrækker rotter!!
Vi laver egne miljøer og bygger fælder ( kartoffelfælder) og finder ud af hvilket liv vi finder i komposten.

Snakke med dem om hvad der kan komme i beholderen og hvad der ikke kan samt hvorfor.
Den muld som på sigt vil blive resultat af komposten kunne bruges til at så tomater eller andet i som børnene har med i madpakken, så de får en forståelse for det økologiske kredsløbet i naturen samt vores del i det som dem der høster og spiser afgrøderne.
Hvad er der sker når bonden sprøjter sine marker? Hvilke dyr er det der går til? Hvad er deres rolle i det økologiske kredsløb? Hvorfor sprøjter bonden marken?

Kulturhistorisk:
Bud på hvordan kan man inddrage denne vinkel for evt. SFO børn:
- Hvordan levede vi for 100 år siden? Havde vi en genbrugsplads? Havde vi plastik? Hvordan så legetøj ud dengang? Hvad var det lavet af? Hvad ville vi finde i en kompostbunke fra dengang? Hvad kan en kompostbunke fortælle? Dens betydning. Evt. besøg på en genbrugsplads.




Motorisk- sundhedsmæssigt:
Vi smager på de økologiske grønsager som vi har dyrket – kan vi smage forskel fra dem vi køber i butikken?

Min biotop lægger ikke op til besøg af institutioner, da den ligger i min egen have og ikke alle ville kunne komme til at boltre sig i den, da den består af områder der ligger under grantræer. Men et besøg i en skov ville være en oplagt mulighed for at prøve motorikken af i kuperet terræn. Man kunne lave et forhindringsløb med flere små poster hvor der skal løses opgaver i mindre grupper. Grave i jorden – klatre i træer - og finde svar på spørgsmål om/ og hvilke dyr og insekter der findes samt hvordan de påvirker skoven kredsløb. Er skoven selvplantet? Hvad er forskellen på en naturlig biotop og en der er plantet af mennesker? Hvad er menneskers rolle i begge? Hvorfor har vi brug for træer? Er det lyde i skoven? Dufte?