Museumsopgave + didaktiske overvejelser

Min første tanke i forbindelse med denne opgave var et ønske om at bruge opgaven til at forsøge at komme den udfordring nærmere som mine kollegaer og jeg gang på gang oplevede i arbejdet på et forsorgshjem, nemlig at få beboerne motiveret til at deltage i de tilbud samfundet gav. Forsorgshjemmet er et midlertidig opholdssted fra 18 år og opefter. Beboer sammensætningen forandrer sig selvsagt konstant, mens det konstante består i oplevelsen af at føle sig udstødt af samfundet, samt oftest en ringe økonomi. Planlægning af aktiviteter har været betinget af en dato tæt på den 1. i mdr.
I opgaven var mit udgangspunkt besøg på et kunstmuseum for de yngre beboere, gerne med en særudstilling der kunne illustrere at den ”skæve” side i mennesket netop kan bruges til at udtrykke de sider i os, som vi helst ikke viser frem i et samfund, men som er en side der følger med til at være et menneske og spørgsmålet er hvordan vi som samfund vælger at forholde os til det.
Jeg forestiller mig at et besøg på en sådan udstilling kan føre til mange spændende samtaler om defineringen af at være ”normal” samt at turde kigge indad og være ærlig omkring det man ser overfor sig selv og sine omgivelser.

Et besøg på Kunstmuseet Trapholt, der har flere af hans værker, eller AROS Århus, være et glimrende udflugtsmål, til at bruge f.eks. Kviums værker til samtaler omkring eksistensielle grundvilkår der ikke kun ligger til bunds for mange af beboernes problemer, men er spørgsmål der gælder alle mennesker. Formålet med udflugten ville være at møde beboerne på det eksistentielle plan, hvor vi alle er ens.Mange unge beboere, har interesser for tatoveringer, plakater med dødningehoveder osv. Disse kan være i tråd med Kviums udtryk, selv om jeg ikke ville turde sige det højt til ham selv, men mange af de unge beboere er optaget af filosofi men finder sjældent genklang i deres tanker ifht det system de lever i. Derfor kan mødet med beboerne i en eksistentiel aktivitet og samtale også give anerkendelse samt mindske ”magtfaktoren” igennem det fælles tredje på et andet plan.


Didaktisk forløb i forbindelse med museumsbesøg med forsorgshjembrugere.

Forudsætninger/ overvejelser inden besøg på museum:
Praktisk:
Undersøge hvilket museum der tilbyder en større særudstilling af f.eks. Michael Kvium, samt undersøge om aktiviteten tilgodeser de forudsætninger der udløser økonomisk tilskud fra institutionen, så egenbetaling mindskes, hvorved det oftest først er muligt for beboerne at deltage.
At sikre sig at de beboere der deltager får en baggrundsviden omkring kunstneren inden besøget, samt hans intentioner med udtrykket i værkerne evt. inddrage deres egne tegninger i snakken herom.
Være obs på evt. beboere der nyligt er opstartet i behandling og pt kan være meget sårbare og sammen med dem vurdere om aktiviteten er et passende tilbud til dem ifht her: Kviums motiver.


Målgruppe:
Yngre beboer fra 18 år – 37 år. Denne målgruppe opleves som oftest at interessere sig for tattoo, tegner egne motiver og udkast, ofte med dødningehoveder, manden med leen, slanger, sabler og andre motiver der symboliserer den mørke side i livet. Samtidig er mange beboere i denne aldersklasse ofte interesseret i at snakke om filosofi drevet af deres visioner for deres eget liv og samfundet generelt, ofte affødt af følelsen af at være udstødt af samfundet.


Målet med aktiviteten:
Målet med aktiviteten er for den enkelte at blive introduceret til kunstmuseet som værende et tilbud for alle samfundets borgere ved at fremme forståelsen af at kunst er til for alle og alle har et personligt udtryk som er unikt. At motivere beboerne til at bruge deres kreative lyst og evner til at etablere tegne/ male projekter på institutionen fremover i samarbejde med personale eller etableret af beboerne selv med økonomisk støtte fra institutionen.

Opfølgning på og under aktiviteten:
Observere på beboernes reaktioner og være opmærksom på reaktioner der relaterer til deres eget liv, ved at sikre sig at aktiviteten afsluttes med tilstrækkelig tid til at ”lukke” evt. følelser som er blevet ”åbnet”. Samt følge op på dette fremadrettet ved at tilbyde konstruktive metoder til at håndtere/ løse de evt. problemstillinger der er blevet gjort bevidste.
Fortsat at motivere og støtte beboerne til at finde deres eget unikke udtryk.

Evaluering:
At markere forløbet med en udstilling af egne værker, samt en gennemgang af de oplevelser beboerne har haft.
- Har det ændret på beboernes selvtillid?
- Har det givet dem lyst til at deltage i flere/ andre aktiviteter? Både ud af huset samt på stedet.
- Kan man bruge erfaringerne fra aktiviteten og overføre dem til andre?
- Hvilke forhindringer har der været og hvordan kan vi minimere dem?
- Har det ændret beboernes syn på kunst/ museum/ tilbud i samfundet?
- Hvilke tegn ser vi på dette ?