udfordringsprojekt

Mit udgangspunkt var at lave 2 gulvtæpper og derved afprøve forskellige teknikker, knytte, evt. strikke, væve o.l.
En anden del af udfordringen bestod i at bruge utraditionelle materialer, så som plast, aviser eller stof.
Jeg havde fået lovning på at låne en stor væv, som desværre viste sig at være ødelagt, dermed røg ideen om at væve med avispapir (som skulle have været kørt igennem en makulator)
Så fik jeg ideen om at købe rundstokke og forøge at strikke mit gulvtæppe i overdimensioneret stil. Hertil tænkte jeg at jeg ville købe strik/ ledninger eller andet atypisk materiale, men prisen på strik/ snor og ledninger i metermål er svimlende, så det opgav jeg.

Tilbage var nu kun plast, som jeg IKKE fik lov at køre igennem en makulator, men tiden gik og jeg blev stædig. Så klippede jeg da bare SELV strimler af plastposer ud, men ak de blev jo ikke ens…
Jeg indkøbte så et skridsikkert gummi underlag/ bademåtte? med huller i, som skulle fungere som den del hvorpå materialet skulle fæstnes eller knyttes.

Min motivation for opgaven bestod i at være eksperimenterende og forhåbentlig komme frem til et godt resultat.
Så langt så godt…
Jeg fandt en rulle gaffatape, som siges at kunne bruges hvor som helst. Altså klippede jeg lange stykker af, foldede dem på midten så lim siden blev lukket af og klippede dem i små strimler.

Strimlerne bøjede jeg og hev og sled dem igennem hullerne i måtten og trak dem igennem løkken og strammede til, så de blev til gaffa frynser der strittede opad. Jamen det så lovende ud og jeg var endelig i gang!!

Men efter en uge svandt motivationen ind, for arbejdet var utrolig hård ved hypermobile fingre og det tog alt for længe at føre strimlerne gennem hullerne ( faktisk nogen gange 5 min. For at lave en enkel løk. og det endte da også med at jeg fik følelses forstyrrelser i begge hænder og stadig har det den dag i dag.
Tak for kaffe…

Efter flere angrebsforsøg, med forskelligt materiale, f.eks. karklude klippet i strimler og trukket igennem hullerne ved hjælp af et tæppe-knytning-værktøj ( en slags hæklenål med en modhage som kan trække strimlen gennem hullet) prøvede jeg et mere blødt materiale, men måtte indse at jeg ALDRIG når at blive færdig med at stoppe tusind huller med karkluds strimler.

Konklusion:
Når du planlægger en aktivitet/ projekt til en målgruppe så husk:
- Der kan være langt fra teori til praksis!
- Har brugerne evt. en fysisk funktionsnedsættelse som der skal tages højde for, så de undervejs ikke påføres unødvendig ubehag, hypermobilitet kan blive et problem i en længerevarende kreativ proces, hvor leddene overanstrenges.
- Husk at være realistisk i omfanget af projektet når du bliver grebet af motivationen.


Altså måtte jeg tænke om ved helt at slippe fin motorik udfordringen og gå i modsatte grøft.
Jeg har huset fuld af lærreder i alle størrelser, så det nye projekt bestod af følgende:
2 stk. lærreder på 2m. x 1,5 m.
Skuresvampe
Akrylmaling sort / grå / hvid
Vand.

Motivet skulle være en himmel med forskellige mørke skylag.
Med en blyant tegnede jeg ca. omrids på mit motiv.
Så brugte jeg den våde skuresvamp til at dyppe i malingen og startede med at duppe malingen på lærredet. Nogle steder ventede jeg til malingen var tør, inden jeg gik i gang igen med et nyt lag, andre steder arbejdede jeg vådt i vådt.
Når skuresvampen laver kantede mærker efter ”dupperiet” så fortsæt med at duppe på det sted for at jævne farven ud. Brug evt. vand til hjælp.
Metoden gør at der fremkommer effekter som man ikke kan styre, men som man får foræret i processen, hvilket jeg syntes er meget spændende. Ved at duppe får man en nemmere overgang fra lys til mørk og omvendt da farven ved hjælp af vand fader ud og bliver lysere og mere transparent.

Biotop 6

Biotop 6
Biotopens:
Lufttemperatur ( dag) gennem de sidste 14 dage: fra 1 gr. – 8 gr.
Jordtemperatur ( dag) gennem de sidste 14 dage: fra 0 gr. - 4 gr. ( ca. 7- 10 cm. Under jorden i skovbund, målt v. kl.08. om morgenen, efter at termometeret har siddet i jorden natten over.)

Flora i biotopen: Vintergækker og erantis

Fauna: Ikke langt fra biotopen så jeg forårets første bille: En oliebille på ca. 4 cm.

Så har jeg for første gang ( så vidt jeg husker) set en spætte for ca. 3 uger siden, som holder til i et gammelt dødt træ tæt på min biotop. Den sad dog så højt oppe at jeg ikke kan give nærmere beskrivelse af hvordan den så ud, men lyder og dens bevægelser var ikke til at tage fejl af  faktisk var vi nogle stykker der gik helt i stå med vores aktivitet, da vi hørte lyden af den.
En uge forinden så jeg en ugle. Den sad i et træ ca. 100 meter fra mig. Desværre fløj den inden det lykkedes mig at fange den på et billede. Den var ca. 30 cm. Høj og lysebrun med mørke fjer indimellem. Da den var tavs i den tid, kunne jeg ikke ud fra lyde tyde hvilken art det var, mit gæt er dog en natugle, som er den mest udbredte race i Danmark.
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=07610

Hvordan er din opfattelse af, hvordan der skal arbejdes med matematik i børne haven?

A. Som en aktivitet for sig. Skoleforberedende aktiviteter. Begynder med dette lidt før barnet skal begynde i børnehaveklassen.

B. Det er en naturlig del af alle situationer i dagligdagen i børnehaven. Det er unødvendigt at prioritere eller stimulere.

C. Matematik er ikke noget for små børn. De vil lære det, når de kommer i skole.

Drøft beskrivelserne ovenfor. Hvilke konsekvenser har de enkelte holdninger i forhold til arbejdet med børnene. Hvem er du mest enig med? Formuler din egen udtalelse om, hvad matematik er for børnehavebørn!
Jeg mener at matematikken ikke skal indgå i børnehaven som et decideret arbejdsområde, men gerne må leges ind i samtaler hvor man kan tælle benene på et dyr eller tælle ting generelt på en måde så børn introduceres til tal.
Jeg mener at man skal huske at børnehaven er et førskole tilbud, dermed sagt kan skole forberedende aktiviteter indgå som et tilbud for de større børn som inden længe starter i skolen. Ikke alle børn er lige motiveret for disse aktiviteter, jeg tænker at det derfor stadig er vigtigt at de leges ind.
Børnehavens primære opgave som skoleforberedende institution, må være at forberede og lære børnene de adgange til fællesskabet hvor selve undervisningen i skolen senere vil foregå, men ikke overtage decideret matematik undervisning.

Dukke

Som opgave i Værkstedsfag skulle jeg lave en dukke. Der blev udleveret en stor masse ( tapetklister og savsmuld) som skulle æltes til et hoved, samt hænder og fødder.
Jeg startede med hovedet som lod til at vokse og vokse, så der pludselig ikke var materiale nok til fødderne, men til gengæld fik den en tunge og store ører som gav personlighed.
Hovedet fik lov til at udvikle sig i sin helt egen retning og selve processen var meget underholdende. Langsom udviklede er sig en historie i mit hoved om dukken og hvad dens udtryk betød for mig.
Mens både hoved og hænder var lagt til at tørre, fik jeg ideen til påklædningen. Han skulle have et sort jakkesæt med hvid skjorte og butterfly på. Det fjollede udtryk skulle kombineres med et seriøst look.

Tøjet er fundet i genbrugsbutikker af flere omgange og har ført til mange snakke og kommentarer fra de frivillige i butikkerne, for de kan nemlig godt lide når man er kreativ ;o)

Dukken har ikke fået noget navn endnu, vigtigst er det, at den for mig udtrykker bevaringen legebarnet i den voksne.

Dyrehold

Jeg har valgt bænkebidere. Da sneen stadig lå højt i haven, fandt jeg dem nederst i en brændestak. Til min overraskelse fandt jeg en masse små ”unger” og undrede mig over at det er nu til vinter at de formerer sig. Samtidig var jeg spændt på om jeg fik den rigtige mor med og hvad der ville ske hvis jeg ikke gjorde eller spiller det mon en rolle??
Da jeg skovlede den frosne jord op, så jeg at der fulgte andre små uidentificeret kryb med, samtidig var det dejligt at støde på små gule plantespirer som indikerede at foråret så stille viser sine tegn under jorden.


Fakta om bænkebidere:
Bænkebidere har 14 ben og tilhører arten krebsdyr, hvor denne art gennem tiden har udviklet sig til leve på landjorden. Dog ånder de stadig gennem en slags gæller,som oprindeligt er deres bagkropsben men som gennem evolutionen nu fungerer som gæller. Samtidig kan vandet trænge igennem deres hud hvilket betyder at de faktisk kan drukne.
Bænkebidere er meget lyssky. De tørrer hurtigt ud for de fordamper vand både gennem hud og gæller. Derfor holder bænkebidere til på mørke og fugtige steder.
Dette kan observeres når man væder jorden med vand og ”simulerer” regnvejr. Meget hurtigt kommer bænkebiderne til overfladen. Altså er de meget følsomme overfor ydre påvirkninger, så som fugtighed og lys / mørke.



Alt blev anbragt i en høj glasvase, sammen med nogle løvblade. Vasen måler ca. 15 x 15 cm og er ca 40 cm høj. Der ligger et lag af ca. 8 cm. Jord taget fra et surbunds bed som ligger umiddelbar i nærheden af brændestakken. Der er puttet hjertebladsblade samt andre uidentificerbare visne blade ned i vasen, desuden et stykke bark og plantespirer af ukendt sort.

Efter uger med de samme blade, er et blad nu næsten spist, dvs. bladet ligner et brunt spindelvæv hvor kun små dele af bladet er tilovers. En tilstand jeg ofte har set i naturen, dog uden at vide hvilken proces der ligger bag.

Fra siden kan jeg se små luftbobler i jorden samt gange, desværre har kameraet ikke kunne vise dette, billedet blev bare mørkt eller jeg fik et spejlbillede af kameraet på reflektion i glasset.

Dyrehold : Bænkebidere er nok mest egnet til børnehave børn fra 3 – 6 år der finder interesse i at observere dyr som vi finder omkring os. Bænkebiderne stiller ikke de store krav.

Børnehavebørn i alderen 3 -6 år:
Der indhentes litteratur om den valgte dyreart. Sange omkring dyrearten anvendes samtidig i forløbet. Jord, bark ect. Fyldes i et akvarium sammen med børnene og der snakkes om hvilket nødvendigt indhold der kræves for at dyrene trives.
Der laves plancher med billeder af dyrene og deres økosystem.
Der der kan eksperimenteres med om de spiser rester af børnenes madpakke agurk tomat ect.

Jf. Dagtilbudsloven § 7 stk. 3 og 8 stk. 2 og 3 i formålserklæringen.
• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.

Pædagogen står for anskaffelse af akvarium samt evt. andre praktiske nødvendigheder: relevant litteratur, sangmateriale der omhandler bænkebidere, kamera til dokumentation.
Selv bænkebidere kan dø, det er derfor vigtigt at inddrage levetiden og hvad der kan være til hindre for at bænkebidere kan dø før tiden. Hvis pasning uddelegeres til børnene er det vigtigt at være obs på hvad en evt. død bænkebider kan udløse hos et barn der har sørget for pasningen. Det er altså pædagogens overordnede rolle at følge op på at opgaverne udføres af børnene i det omfang som de magter. Samt sørge for efter endt projekt at de sættes tilbage i deres eget miljø.

Projektet kan afsluttes med en fælles kreativ fremstilling af dyrenes liv, økosystem eller forplantning. Her et eksempel på et børnehave projekt. Her har børnene i en børnehave lavet en bænkebider af skumgummi, samt unger for at illustrere hvordan moren bærer på ungerne.
(Kilde: http://www.vestrehus.dk/Dyresider/smaadyr.htm)
Vi har i øvrigt hele 27 arter af bænkebidere i Danmark, og kun en enkelt art – kuglebænkebideren – kan rulle sig sammen til en kugle.
( Kilde: http://www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/dyr/1062.html)


Vidste du det at:
Tidligere anvendte man tørrede bænkebidere som vanddrivende middel eller som en kur for at uddrive blæresten. Det lille kræ kunne også bruges, hvis det var hesten, som havde vandladningsproblemer. En bænkebider anbragt i hestens urinrør kunne klare denne sag.
Desuden tilberedes bænkebidere i nogle lande som delikatesser, stegt på panden 


Tilføjelse:
Og lige som jeg troede at jeg var færdig med opgaven her, afslørede et nærmere blik på min "bænkebiddervase" at der lå bænkebidderæg ( små hvide kugler samlet i en klump på ca. 1 x 1 cm.) i et hjørne af vasen ca. 4 cm. under overfladen...da der var frostvejr udenfor har jeg derfor valgt at beholde dyrene indenfor og følge processen...
Idag ca. 14 dage efter, er æggene ikke længere synligt, istedet kan jeg se flere bitte små bænkebiddere som kravler rundt i det lufthul under jorden. Billeder følger, desværre kun af æggene da de små ikke er mulige at fange på et billede.

LITTERATURLISTE:
Dybbro, Tommy

Byens dyr og planter

1. udgave. 2001. 167 sider, illustreret i farver

Forlag: Politiken

Emne: byer ; dyr ; planter ; dyreliv ; planteliv ; håndbøger

Fra 12 år

Indhold: På opdagelse i byen ; Naturen i byen ; Regnorme ; Bænkebiddere og... tusindben ; Insekter og spindlere ; Snegle ; Padder og krybdyr ; Fugle ; Pattedyr ; Svampe ; Laver ; Mosser, padderokker og bregner ; Urter, buske og træer.



Elektroniske kilder:

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FB%25C3%25A6nkebider&h=aa55d
http://www.vnat.dk/Undervisningsaktiviteter/naturteknik/01_01.pdf

http://www.vestrehuhttp://
www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/dyr/1062.html
s.dk/Dyresider/smaadyr.htm

Biotop

Biotop 3
Jeg har sommeren over forsøgt at finde tegn på at ”vores” flagermus Ib lever i de høje træer i haven, desværre uden held. Forsøg på at fotografere ham, er også slået fejl. Ud fra mine observationer, går jeg ud fra at det er den samme flagermus der år efter år kredser rundt i haven om aftenen, den har samme ritualer og tilholdssteder. I sommers fik den selskab af en anden flagermus som for en tid fløj sammen med Ib. Trods det at den fra naturens side er sky, kom den frem hver aften selv om vi sad på terrassen og dermed kun var få meter fra den. Her lidt info om flagermus:
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Pattedyr/Flagermus/Pub_flagermus.htm
Mit andet mål var at få afklaret om hvorvidt der var træhvepse eller gedehamse i biotopen. Da vi flyttede herud på landet, fandt jeg det første år et kæmpe insekt i poolen, som næsten skræmte livet af mig. Som jeg husker det, var insektet ca. 5 cm lang, gul og sortstribet samt havde en brod på ca. 2,5 cm. I sommer kom min kat ind i huset med et eksemplar i levende tilstand…men ikke længe efter var insektet fanget og er nu gemt. Denne udgave er brun og et billede ligger på min blog. Jeg formoder at det er en træhveps.

Til at starte med var jeg meget ambitiøs, jeg ville gerne opdage noget nyt, helst en hel ny art som ingen vidste fandtes. Det er så ikke sket endnu, i stedet for fik jeg øje på de planter som jeg tog for givet og som umiddelbart ikke havde min interesse, UKRUDT!

F.eks. findes der faktisk over 1000 forskellige arter mælkebøtter! Dog ikke så mange i Danmark.

For en amatør kan de være svære at artsbestemme, da mange ligger meget tæt op ad hinanden hvad takker i bladene angår.



Almindelig mælkebøtte (Taraxacum officinale).

Den her slags er en af de oftest forekommende arter i Danmark.


Biotop 4

- økologisk
- kulturhistorisk
- miljømæssig
- motorisk- sundhedsmæssige vinkler:

Økologisk:
Med fokus på miljøet, genbrug og kredsløb, har jeg i efteråret valgt at lave en kompostbunke i min biotop. Frem for at køre mine rådne æbler og pærer på genbrugspladsen har jeg valgt at samle dem i en kompostbunke. På grund af is og sne har jeg ikke kunne følge en økologiske proces i bunken, andet end jeg har set fuglene nyde godt af den vinteren over.
Selv idag er bunken stadig frosset til, billederne for oven viser hvad der gemmer sig,der er intet liv at se endnu.....

For nyligt fik jeg postomdelt info om genbrug ( som ikke var trykt på miljøvenligt papir!) fremover ændres renovations afhentning til hver 14 frem for hver uge, borgerne opfordres og tilbydes køb af en kompostbeholder, samt det at sortere deres affald endnu mere for at mindske mængden af affald og dermed værne om miljøet ved at genanvende det der kan genanvendes.
Desuden så jeg så en udsendelse i tv og problematikken i genbrug. Plast og andre materialer mister meget af deres værdi under genanvendelsesprocessen og kan herefter kun anvendes til et begrænset udvalg af et ” nyt” produkt. Forskere arbejder på grundlæggende at ændre på sammensætningen af f.eks. plast, således at materialet ved genbrugsprocessen øger sine muligheder for ny funktionsfremstilling. I mellemtiden kan vi hver især gøre en forskel ved selv at udnytte de muligheder vi har, bl.a. ved at oprette en kompostbunke.
Dette kunne være et udmærket tiltag for institutioner af enhver art. For inddragelse af børn og unge i en aktivitet, kunne man vælge at tage udgangspunkt i deres madpakker f.eks.
Man kunne anskaffe sig nogle brædder og selv tømre en kompostbeholder sammen med børnene, men være obs på at den er bygget med låg og ellers overholder reglerne for at den ikke tiltrækker rotter!!
Vi laver egne miljøer og bygger fælder ( kartoffelfælder) og finder ud af hvilket liv vi finder i komposten.

Snakke med dem om hvad der kan komme i beholderen og hvad der ikke kan samt hvorfor.
Den muld som på sigt vil blive resultat af komposten kunne bruges til at så tomater eller andet i som børnene har med i madpakken, så de får en forståelse for det økologiske kredsløbet i naturen samt vores del i det som dem der høster og spiser afgrøderne.
Hvad er der sker når bonden sprøjter sine marker? Hvilke dyr er det der går til? Hvad er deres rolle i det økologiske kredsløb? Hvorfor sprøjter bonden marken?

Kulturhistorisk:
Bud på hvordan kan man inddrage denne vinkel for evt. SFO børn:
- Hvordan levede vi for 100 år siden? Havde vi en genbrugsplads? Havde vi plastik? Hvordan så legetøj ud dengang? Hvad var det lavet af? Hvad ville vi finde i en kompostbunke fra dengang? Hvad kan en kompostbunke fortælle? Dens betydning. Evt. besøg på en genbrugsplads.




Motorisk- sundhedsmæssigt:
Vi smager på de økologiske grønsager som vi har dyrket – kan vi smage forskel fra dem vi køber i butikken?

Min biotop lægger ikke op til besøg af institutioner, da den ligger i min egen have og ikke alle ville kunne komme til at boltre sig i den, da den består af områder der ligger under grantræer. Men et besøg i en skov ville være en oplagt mulighed for at prøve motorikken af i kuperet terræn. Man kunne lave et forhindringsløb med flere små poster hvor der skal løses opgaver i mindre grupper. Grave i jorden – klatre i træer - og finde svar på spørgsmål om/ og hvilke dyr og insekter der findes samt hvordan de påvirker skoven kredsløb. Er skoven selvplantet? Hvad er forskellen på en naturlig biotop og en der er plantet af mennesker? Hvad er menneskers rolle i begge? Hvorfor har vi brug for træer? Er det lyde i skoven? Dufte?

Museumsopgave + didaktiske overvejelser

Min første tanke i forbindelse med denne opgave var et ønske om at bruge opgaven til at forsøge at komme den udfordring nærmere som mine kollegaer og jeg gang på gang oplevede i arbejdet på et forsorgshjem, nemlig at få beboerne motiveret til at deltage i de tilbud samfundet gav. Forsorgshjemmet er et midlertidig opholdssted fra 18 år og opefter. Beboer sammensætningen forandrer sig selvsagt konstant, mens det konstante består i oplevelsen af at føle sig udstødt af samfundet, samt oftest en ringe økonomi. Planlægning af aktiviteter har været betinget af en dato tæt på den 1. i mdr.
I opgaven var mit udgangspunkt besøg på et kunstmuseum for de yngre beboere, gerne med en særudstilling der kunne illustrere at den ”skæve” side i mennesket netop kan bruges til at udtrykke de sider i os, som vi helst ikke viser frem i et samfund, men som er en side der følger med til at være et menneske og spørgsmålet er hvordan vi som samfund vælger at forholde os til det.
Jeg forestiller mig at et besøg på en sådan udstilling kan føre til mange spændende samtaler om defineringen af at være ”normal” samt at turde kigge indad og være ærlig omkring det man ser overfor sig selv og sine omgivelser.

Et besøg på Kunstmuseet Trapholt, der har flere af hans værker, eller AROS Århus, være et glimrende udflugtsmål, til at bruge f.eks. Kviums værker til samtaler omkring eksistensielle grundvilkår der ikke kun ligger til bunds for mange af beboernes problemer, men er spørgsmål der gælder alle mennesker. Formålet med udflugten ville være at møde beboerne på det eksistentielle plan, hvor vi alle er ens.Mange unge beboere, har interesser for tatoveringer, plakater med dødningehoveder osv. Disse kan være i tråd med Kviums udtryk, selv om jeg ikke ville turde sige det højt til ham selv, men mange af de unge beboere er optaget af filosofi men finder sjældent genklang i deres tanker ifht det system de lever i. Derfor kan mødet med beboerne i en eksistentiel aktivitet og samtale også give anerkendelse samt mindske ”magtfaktoren” igennem det fælles tredje på et andet plan.


Didaktisk forløb i forbindelse med museumsbesøg med forsorgshjembrugere.

Forudsætninger/ overvejelser inden besøg på museum:
Praktisk:
Undersøge hvilket museum der tilbyder en større særudstilling af f.eks. Michael Kvium, samt undersøge om aktiviteten tilgodeser de forudsætninger der udløser økonomisk tilskud fra institutionen, så egenbetaling mindskes, hvorved det oftest først er muligt for beboerne at deltage.
At sikre sig at de beboere der deltager får en baggrundsviden omkring kunstneren inden besøget, samt hans intentioner med udtrykket i værkerne evt. inddrage deres egne tegninger i snakken herom.
Være obs på evt. beboere der nyligt er opstartet i behandling og pt kan være meget sårbare og sammen med dem vurdere om aktiviteten er et passende tilbud til dem ifht her: Kviums motiver.


Målgruppe:
Yngre beboer fra 18 år – 37 år. Denne målgruppe opleves som oftest at interessere sig for tattoo, tegner egne motiver og udkast, ofte med dødningehoveder, manden med leen, slanger, sabler og andre motiver der symboliserer den mørke side i livet. Samtidig er mange beboere i denne aldersklasse ofte interesseret i at snakke om filosofi drevet af deres visioner for deres eget liv og samfundet generelt, ofte affødt af følelsen af at være udstødt af samfundet.


Målet med aktiviteten:
Målet med aktiviteten er for den enkelte at blive introduceret til kunstmuseet som værende et tilbud for alle samfundets borgere ved at fremme forståelsen af at kunst er til for alle og alle har et personligt udtryk som er unikt. At motivere beboerne til at bruge deres kreative lyst og evner til at etablere tegne/ male projekter på institutionen fremover i samarbejde med personale eller etableret af beboerne selv med økonomisk støtte fra institutionen.

Opfølgning på og under aktiviteten:
Observere på beboernes reaktioner og være opmærksom på reaktioner der relaterer til deres eget liv, ved at sikre sig at aktiviteten afsluttes med tilstrækkelig tid til at ”lukke” evt. følelser som er blevet ”åbnet”. Samt følge op på dette fremadrettet ved at tilbyde konstruktive metoder til at håndtere/ løse de evt. problemstillinger der er blevet gjort bevidste.
Fortsat at motivere og støtte beboerne til at finde deres eget unikke udtryk.

Evaluering:
At markere forløbet med en udstilling af egne værker, samt en gennemgang af de oplevelser beboerne har haft.
- Har det ændret på beboernes selvtillid?
- Har det givet dem lyst til at deltage i flere/ andre aktiviteter? Både ud af huset samt på stedet.
- Kan man bruge erfaringerne fra aktiviteten og overføre dem til andre?
- Hvilke forhindringer har der været og hvordan kan vi minimere dem?
- Har det ændret beboernes syn på kunst/ museum/ tilbud i samfundet?
- Hvilke tegn ser vi på dette ?